Sanselig træning
Sansning er grundlaget for al indlæring hos børn. Hvis følesansen stimuleres tilstrækkeligt, får børnene lettere ved at skrive og klæde sig af og på. Og jo bedre balancesans, jo bedre koordination. Derfor giver sansemotorisk
træning et godt fundament, som barnet kan udvikle sig fra. Her fortæller fysioterapeut Marianne Kongsgaard om vores tre basale sanser og giver forslag til, hvordan de kan stimuleres.
Al udvikling begynder med sansning. Tidligere troede vi, at motorikken var grundlag for al videre indlæring, men sådan er det ikke. Det viser undersøgelser og forskning blandt andet fra en amerikansk ergoterapeut, Jean Ayres.
Det faktum gør, at vi må se med andre briller på børnegruppen og for eksempel på børnegymnastikken.
Jeg tror, at mange motorisk usikre børn har gået til motorisk træning i skolen, hvor man har lært løsrevne færdigheder; specifikke færdigheder, som ikke kan overføres til andre områder, fordi det udviklingsmæssige fundament ikke er i orden.
Nu træner vi udelukkende sansemotorisk. Så kan vi hjælpe med at gøre det udviklingsmæssige fundament så godt som muligt.
Lad os se på, hvad sansetræning er. Som ordet siger, er det træning af barnets sanser for at give barnet et udviklingsmæssigt fundament, et bevægegrundlag. Et sted at arbejde ud fra og videre fra, som en spiral, der bliver større og større.
Sansning er energi, som stimulerer eller aktiverer nervecellerne, det er altså den måde, hvorpå nervesystemet udfører et stykke arbejde.
Det er værd at bemærke sig, at hjernen udvikles hele livet igennem. Hos det nyfødte barn vokser hjernen kun via sanserneved at vi rører ved det lille barn, trykker det ind til os, lægger det til brystet, frotterer det osv. Ca. 7 år gammel mestrer børn alle de automatiske bevægelser, og herefter udvikles hjernen også via intellektualitet.
Det udviklingsmæssige fundament består af tre basale sanser:
1. Den taktile sans
= følesansen
Den udvikles i 6. fosteruge og er den tidligst fungerende sans. De taktile sanseceller i huden modtager besked fra omgivelserne gennem berøring og tryk, desuden registrerer de kulde og varmepåvirkning samt smerte ved beskadigelse af huden.
Jo bedre det taktile system fungerer, jo bedre bliver børnene til at indlære finmotoriske færdigheder, så som til at skrive og til at klæde sig af og på – for blot at nævne et par ting.
2. Den vestibulære sans
= balancesansen
Den udvikles i 8. fosteruge.
De vestibulære receptorer (nervetråde) er de mest følsomme af alle sanseorganerne. Den vestibulære sans er knyttet til mellemøret og registrerer dels bevægelse, dels tyngdekraftens påvirkning af kroppen og siger noget om ligevægtsreaktionerne. Enhver forandring i hovedets stilling stimulerer nogle af de vestibulære receptorer, for
eksempel hvis man bøjer hovedet til siden eller nedad, hopper op eller ned, løber/gynger/snurrer rundt eller rører ved noget, der vibrerer.
Det vestibulære system har betydning for blandt andet koordinationen, balancen, for barnets rumlige orientering.
3. Den proprioceptive sans
= muskel- og ledsansen
Også kaldet den kinestetiske sans. Den udvikles i 10. foster-uge. De proprioceptive informationer fortæller hjernen, hvornår og hvordan musklerne trækker sig sammen eller strækkes, og hvornår og hvordan leddene bøjes, rettes ud, strækkes eller presses sammen. Disse informationer sætter hjernen i stand til at vide, hvor hver enkelt legemsdel befinder sig, og hvordan den bevæges. Det betyder, at jo bedre kinestetisk sans, jo bedre kropsbevidsthed. Den skal altså kunne registrere ledstilling, spænding/afspænding og bevægelse.
Den proprioceptive sans siger noget om barnets stabilitet i kroppen, om dets kropsfornemmelse og om spændingen i muskulaturen.
De øvrige sanser er: Hørelsen, synet, lugtesansen og smagssansen. Disse sanser vil ikke blive omtalt specifikt, men stimuleres ofte som en sidegevinst, når man stimulerer de basale sanser.
Hvordan arbejder man så sansemotorisk med børn? Det vil jeg give nogle idéer til her:
En hotdog med ketchup, tak
Den taktile sans = følesansen
Den taktile stimulering skal altid foregå med en fast berøring i et roligt tempo i behagelige omgivelser. Denne sans kan være svær at tilgodese, når det ikke ligefrem er behandling, vi taler om; men her er nogle ideer:
Forskelligt materiale som kan anvendes:
- stofrester af forskellige slags til at gå/rulle/kravle/mærke på
- børster med forskellig hårdhedsgrad til at børste på hinandens kropsdele med to og to
- pensler i forskellig tykkelse til at “male” hinanden med
- grydesvampe til at skrubbe hinanden med
- måtter eller tæpper til at rulle børnene ind i, så de bliver en “hotdog”. På denne pølse beder børnene eksempelvis om ketchup, som har en ganske bestemt berøring, for eksempel klap, eller om løg, som måske er fingertrommen, om sennep, som er en lang fast streg, om brød, som måske er en bold, der trykkes og rulles hen over det indrullede barn. Til sidst spises pølsen ved at barnet rulles ud.
- massage
- frottering i et håndklæde, som udmærket kan integreres i en leg
- mærke på kolde og varme genstande, for eksempel små glas med vand i.
Af taktile lege kan gives følgende eksempler:
- Blindebuk
- Kluddermutter
- Bjørnen sover
- Rulleleg, hvor et barn ruller hen over alle de andre børn som ligger på maven med armene strakt op over hovedet
- Tornerose
- Bro, bro, brille
- Tag den ring og lad den vandre
Følgende aktiviteter kan foreslås:
- Rullebrætskørsel på alle mulige måder. Liggende på maven kan barnet trække sig frem på brættet med armene, for eksempel på en slalombane, eller det kan trække sig frem og køre hårdt ind i en stor, tyk måtte, eller de kan spille bold to og to til hinanden. Liggende på ryggen kan det trække sig frem via et reb, der er bundet tværs over salen. Og siddende kan det skubbe sig frem og tilbage med fødderne, eventuelt stave sig frem via to pinde, eller man kan sætte et sjippetov eller en hulahopring omkring de to forreste hjul og lade en kammerat trække rundt både i slalom og i cirkel.
- Tummelumsken. For eksempel køre rundt heri til skiftevis den ene og den anden side, eller stå på toppen, balancere her og hoppe ned i en tyk madras, så man lander på benene.
- Hængekøje. For eksempel gynge i alle mulige retninger liggende på maven, evt. spille bold med en kammerat samtidig, eller bokse ind i en tyk måtte med hoved, arme og ben.
- Kolbøtter, forlæns som baglæns, såvel på gulv som ned ad en skråtstillet måtte.
Bilring eller tønde, for eksempel trille rundt eller frem og tilbage.
- Stor bold. Barnet ligger hen over bolden, en kammerat holder i fødderne og skubber barnet i alle mulige retninger.
- Faldskærm, for eksempel kan man arbejde meget med bevægelse rundt og koble retningsskift på.
- “Muren vælter”: Stille sig lodret op ad en stor, tyk måtte, gøre sig stiv og følge med måtten, når den vælter ned på gulvet.
- “Den svingende bænk”: En bænk bundet op i tove. Børnene sidder på den og svinger i alle mulige retninger
- Balancebræt, for eksempel et bræt på to gænger. Herpå kan arbejdes fra forskellige stillinger; siddende, knæstående, knætrapstående, stående. I de forskellige stillinger kan børnene to og to spille bold, fægte med hver en avisstav (lavet af sammenrullet avis), lave spejlbilleder af hinanden osv.
Den proprioceptive sans = muskel- og ledsansen
Følgende redskaber kan bruges:
- tæppefliser
- køller
- hulahopringe
- ærteposer
- bolde og meget mere.
Følgende aktiviteter kan foreslås:
- Tæppefliser. Hold armene bøjede, mens to af de øvrige kammerater trækker. Kan udføres siddende, liggende på maven eller liggende på ryggen på en tæppeflise
- “Sugekop” – barnet ligger på maven på gulvet og “suger” sig til gulvet – en kammerat forsøger at løsne “sugekoppen” fra gulvet
- Barnet er en klat gelé, som kammeraten skal samle sammen til en klump
- Forskellige gangarter, for eksempel gå som en robot, en slaskedukke, liste, trampe osv.
- ”Gravid slange”: 6-10 personer laver en “gravid slange”, hvor bolde er forbindelsesled imellem børnene, når de bevæger sig.
- Køller – Lig på gulvet mellem flere køller placeret tæt på kroppen. Kan du rejse dig op uden at vælte køllerne?
- Krappegang
- Harehop
- Hop i alle tænkelige variati-oner fra to ben til et ben.
Ud over de nævnte sanser er det også vigtigt at arbejde med Øje-hånd/fod koordineringen
Her er bolde gode.
- Kan du trille bolden rundt i en begrænset cirkel på gulvet?
- Kan du trille bolden med hånden/foden, mens du bevæger dig omkring i lokalet?
- Kan du trille de to bolde, så du bruger begge hænder på samme tid?
- Almindeligt boldspil/boldspilslege
Bilateral integration /samordning af de 2 kropshalvdele
- Trillebørgang, køre trillebør forlæns, sidelæns, baglæns, slalom igennem kegler eller lignende.
- Krybe, kan du for eksempel krybe ved kun at bruge: højre arm og højre ben, venstre arm og venstre ben, højre arm og venstre ben, eller venstre arm og højre ben?
- Parvis, kan I håndliggende parvis overfor hinanden ramme hinandens hænder, så højre hånd rammer partnerens højre hånd og venstre hånd rammer partnerens venstre hånd ? Kan du undgå at blive ramt ved at flytte hånden?
Litteraturhenvisninger:
– Jean Ayres: “Sanseintegration hos børn”
– Dal-Frederiksen: ”Fumlere – tumlere og idræt”.
Opdateret 10. december 2007